Indcheckningen i Billund gik nemt vi endte med at være de første i køen. Men med 5 stk håndbagage og 6 stk kufferter til indcheck plus klapvogn og 2 autostole, er det med at holde tungen lige i munden og få afleveret det rigtige, men det lykkedes og vi fik sagt farvel til Mettes forældre som havde hjulet med at køre os til lufthavnen.
Så gik turen gennem sikkerhedstjek. Vi fyldte hemmelige meget, da vi havde rigtig meget elektronik og ikke mindst babymad som skulle ud af håndbagagen, men vi fik lov at få det hele med, også det varme vand i termokanden. Vi havde god tid, sp vi fik os lidt morgenmad inden det var tid til at boarde.
Det var en fin lille flyver med 2 sæder i hver side som skulle flyve os til Frankfurt, og heldigvis fløj den til tiden i dag.
I Frankfurt blev vi hentet af en bus ude ved flyveren og kørt ind til terminalen. Vi skulle igennem lidt pas tjek og så passede det med, at de var i gang med at boarde flyet til Orlando da vi kom derud. Så vi stilte os i kø, og gik ombord.
Vi havde fået nogle rigtig gode pladser lige bag ved “galleriet” hvor der bl.a. kunne fåes varmt vand og kolde drikkevarer. Desuden havde vi rigtig god benplads og Sara fik et bassinet, hvor hun kunne sidde og kunne ligge og sove ordentligt, og vi andre kunne sidde og spise uden at få det hele væltet af hendes pilfingre.
Anne sov slet ikke på den 10 timer lange flyvetur. Heldigvis viste det sig, at det er fint hun ind i mellem har set noget der hjemme på youtube, så hun var ligeglad med at hun ikke forstod hvad de sagde i alle de videoer hun kunne se på den lille skærm i flyveren. Jeg fik også en lille lur og Farmor og Farfar fik også sovet. Der var rigtig fin service ombord og selvom man ikke få alkohol mellem serveringerne var en af stewardesserne alligevel sød at komme med et glas champagne til Rasmus (måske hun synes han lignede en der trængte?). Det var først, da der var ved at være 2 timer tilbage, at Anne begyndte at spørge til, om vi snart var der. Generelt tog begge piger bare flyveturen flot, og Sara har ikke pylret mere, end når hun også har været træt derhjemme. Anne fik næsteblod da vi skulle til at lande, men det tig hun nu meget rolig.
Da vi kom af flyveren var det igennem immigrationskontrollen. Det gik ret hurtigt, da det vist kun var fra vores fly der skulle igennem på det tidspunkt. Måske der var mange der var hjemme og se Superbowl?.
Efter at have fået fat i alle vores kufferter blev de afleveret igen og sendt til et bagagebælte inde i ankomstterminalen, hvor vi skulle køre med et tig ind (Vi måtte også gerne have båret dem selv, hvis vi havde lyst, men det havde vi ikke). Da vi kom af toget, stod Brian og Kris og tog imod os. De var selv landet lidt tidligere med et fly. De havde Rasmus’ jakke med som han glemte herovre for snart 3 år siden, og så havde de købte en Minnie Mouse til hver af pigerne. Den faldt især i rigtig god jord hos Anne, som trods alt var ved at være træt. Efter lidt snak gik turen videre mod alt vores bagage. Vi fik ringet til vores hotel som sendte en bus afsted efter os. På vej i bussen faldt Anne i søvn siddende ret op og med Minnie Mouse i hånden. Efter checkin på hotellet var det godnat tid. Vi havde fået et værelse med 2 Queen size senge, så vi delte os med en pige til hver.
