Everglades og Schnebly Winery

I dag vågnede pigerne som de plejer, omkring kl. 6. Det passer egentlig meget fint, for inden vi så er kommet i tøj og har fået spist morgenmad, bliver kl. hurtigt 9 og så er Sara tit ved at være træt igen.

Vi gjort os færdige og kørt de ca 20 km ud til Everglades og var ved Royal Palm omkring kl. 9. Der var heldigvis ikke kommet så mange mennesker endnu (det kom der tilgengæld da vi var ved at være færdige, da indtil flere skoleklasser var på tur dertil). Vi nåede kun lige fordi servicebygningerne før den første alligator lå i vandkanten sammen med sin baby. Vi gik turen rundt ad Anhinga Trail og så masser af dyreliv. Bl.a. En fiskehejre (som faktisk er ret store når man kommer tæt på) som lige snuppede en fisk i vandet. Der lå også en ordentlig alligator lige ved stien hvor vi skulle gå, men den var heldigvis mere træt end sulten så vi skyndte os bare at gå forbi, og kigge på den på lidt mere afstand.

Vi gik også en tur på Gumbo Limbo Trail, så er en tur igennem vegitationen hvor der bl.a. vokser gumbo limbo træer, også kaldet turist træer – fordi barken på træet minder om når turisterne bliver solskoldede og huden skalder af.

Efter Royal Palm kørte vi lidt videre til Pinelands Trail, hvor vi gik en tur mellem alle pinjetræerne. Da vi var færdig var det blevet tid til frokost. Heldigvis kunne vognene lave lidt skygge, så vi kunne sidde der og spise, da det var for varmt i solen. Efter frokost gik turen videre ud af Everglades for at køre nordpå gennem Redland distriktet, som er et stort landbrugsområde med nogle kæmpe marker, hvor der dyrkes alt muligt lige fra palmer, frugter til bønner. Vi kom også forbi et sted hvor der holdt indtil flere gamle skolebusser og der var masser af mennesker der arbejdede i marken. Vi snakkede om, at det ledte tankerne lidt hen på sydstaterne i gamle dage, da alle dem der arbejde primært var af mørkt udseende.

Vi gjorde et stop ved Schnebly Winery og Miami Brewing Company, hvor vi var inde til en vinsmagning og Rasmus fik købt nogle øl.

Vi tog landevejen US41 på tværs af Everglades, for også at komme forbi Shark Valley. Da vi allerede havde betalt for at komme ind i national parken nede ved Royal Palm, kunne vi bruge samme billet igen. Vi gik en lille tur igen og så igen både fugle, fisk og alligatorer. En af alligatorer der lå i en lille sø lige ved stien havde 7 små unger som den lå og holdt øje med. Vi har købt et løbehjul til Anne ($20), som hun bare bruger når vi skal gå nogle steder, så synes hun det er sjovere og hun bliver ikke så hurtig træt (hun bliver i forvejen træt om aftenen af alt den friske luft og alt det hun oplever). Da vi gik i Shark Valley, kom vi også forbi en alligator der lå op til stien. Vi gik en pæn bue uden om, men der var et par japanere der åbenbart ikke helt havde forstået, at de er farlige, så de skulle da lige have taget et par selfier tæt på, siddende på hug med ryggen til….vanvittigt. Alligatoren var heldigvis også mere træt end sulten.

Efter Shark Valley kørte vi videre til vores campingplads Trail Lakes som også ligger i Everglades. Vi fik pladser lige bag hinanden og fik sat teltet op og så var det tid til en kold drinks og øl. Der var ret varmt så begge vognen var hemmelige lune indeni, så vi valgte begge at tænde for airconditionen, med det resultat og vi begge sprang sikringerne, også hos naboen. De fik det fixet, og vi kunne grille i ro og fred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.