Fra Autocamper til Royal Caribbean Cruise Line

Godmorgen fra Orlando

Så blev det dagen for vores første krydstogt, og hvor vi gik fra “vi klare det hele selv” til “vi bliver total vartet op”,men inden checkin på skibet, skulle vi først have hentet en lejebil og afleveret autocamperen. Vi kom afsted fra campingpladsen, og kørte mod biludlejningen. Vi kom vist ikke helt det vej der var meningen, da vi på et tidspunkt var på vej ind til Orlando lufthavns område, men der var bygger noget nyt vej som vores gps-dame ikke kendte. 

Lejebilen afhentede vi meget tæt på, hvor autocamperen skulle afleveres. Vi kom godt nok 1,5 time efter vi havde lejet den fra, men de kom også først med bilen da vi stod der, så ellers kunne vi have ventet længe. (Det var et byudlejningskontor, som fik de biler leveret de havde brug for), men det betød tilgengæld at vi fik en noget større bil end vi havde bestilt, så vi kunne fint have vores ting. Da jeg stod som fører af lejebilen, skulle jeg kører den, da vi begge måtte køre autocamperen, men så nåede Rasmus da også at køre autocamperen et lille stykke på denne tur.

Vi fik afleveret autocamperen, og Rasmus fik brokket sig tilpas meget over de ting der ikke helt virkede mere (bl.a. Var toiletdøren svær og åbne), så vi fik 1 dags leje tilbage. Vi fik alle tingene i bilen og kørte afsted, Sara var ikke helt tilfreds med, at hun ikke længere kunne sidde og kigge over på sin storesøster, så hun brokkede sig lidt.

Vi valgte at køre hen og aflevere bilen ved Hertz først, da vi kun havde lejet denne bil for at køre til Cape Canaveral – det var billigere end en taxa.

Aflevering af lejebil i Port Canaveral

Der holdt en shuttlebus, som kørte hen til Royal Caribbeans terminal. Vi havde checket ind på forhånd og havde der fået at vide, at vi skulle tjekke ind fra kl. 13-13.30, så vi slap for flere forskellige køer. Dog skulle vi stadig udspørges om forskellige ting, og have taget billeder og igennem sikkerhedstjek, men det gik nu ret hurtigt, og så var det bare at gå ombord.

Da vi ikke var kommet ombord som nogle af de første, passede det med, at vores kahyt var klar de vi kom ombord. Vi gik derned og blev hurtig mødt af vores personale der ordnede vores kahyt, og fik bedt om at få en af køjesengene slået ned og fik en babyseng til Sara.

Derefter gik vi op på et af dækkene, hvor Sara fik en god lur mens vi andre slappede af på solstolene mens vi sejlede afsted fra Port Canaveral kl. 16. Vi kunne stå og se ned fra dækket for oven, og der fik Rasmus øje på en havskildpadde der lå og svømmede rundt. Der kom også en delfin svømmende. Inden vi sejlede ud, skulle vi alle sammen igennem en sikkerhedsøvelse, hvor nødsignalet blev afprøvet og redningsveste blev demonstreret.

Havskildpadde
Anne og Rasmus tager lige en slapper på dæk 10.

Rene fra Benns havde bestilt bord til os i 1 st. Sitting, så vi skulle spise fra kl. 18. Det passede med solen gik ned over vandet, mens vi sad i restauranten. Vi har to tjeneren, overtjeneren Joseph og hans assistent Satith. Inden vi havde bestilt mad, fik pigerne serveret en skål frugt. Både Rasmus og mig fik friteret Calamari, og det var blæksprutte med ben. Det smagte nu ret godt. Til hovedret fik vi begge rigtig lækkert og mørt oksekød og chokoladekage til dessert.

Vores faste bord nr. 116

Vi har købt en drikkepakke, så vi kan få vand på flaske, og alle drikkevarer uden alkohol og Starbucks kaffe. Inden vi gik i kahytten så vi lige lidt underholdning i den store foyer på dæk 4.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.