Nassau

Da vi vågnede her til morgen var vi stadig på havet. Vi skulle først nå til Nassau kl. 12. Vi spiste morgenmad i My Fair Lady Dinning Room, som var hovedrestauranten, hvor vi havde fast bord hver aften. Derefter gik vi op på pooldækket.

Anne og Rasmus er gået i baren.
Mocktail og Anne i hendes nye badedragt.

Formiddagen blev brugt på soldækket med kolde alkoholfri drinks, og Anne og Rasmus, der var i poolen. Når børn bader på skibet, kan de gratis låne svømmeveste, ja og skulle der gå noget galt var der 1 livredder pr. swimminpool der stod klar (virkede helt skørt til den lille pool). Der var både en saltvandspool og en ferskvandspool ombord, samt et lille område med vandsprøjt til de små børn.

Der var vind i håret ude på havet.

Da Anne var færdig med at bade (Hvilket hun aldrig rigtig bliver) spiste vi lige en ekstra gang morgenmad i Windjammer buffet restauranten, som er helt ude i forenden af skibet. Da vi sad der, fik Anne øje på Bahamas i horizonten.

Da vi  var færdig med at spiste annoceret de over højtalerne, at der ville være danseshow i teatret kl. 11. Det var en dancegruppe med unge piger fra Pensylvannia. Anne og mig satte os på første række og hun var meget optaget af det. Da de var ved at være færdige, kom Rasmus ind og hentede os, da vi var ved at være i land og skulle lægge til kaj i Nassau, så vi gik ud på dækket og kiggede. Vandet her er usandsynligt blåt og klart, og der var så flot. Vi skulle lægge til ved den inderste kaj, da vi var det sidste af de 6 krydstogt skibe der ankom. Anne var meget skuffet da hun så øen, og blev lidt sur og fornærmet, for hun havde troet at det var en “øde ø” som hun sagde, og så lagde vi bare til midt i en by.

I havnen i Nassau lå 3 skibe fra Carnival Cruises, 1 fra Norwegian Cruise Line og 1 fra Disney.
Vores skib Enchantment of the Seas

Vi pakkede sammen og gik af båden. Hver gang man skal af båden får man scannet sit “Sea Pass”, som lå til os i vores kahyt. Når de scannede det, kom der et billede op af os på deres skærm, og så havde de styr på, at man var gået af skibet. Der var varmt i Nassau, rigtig varmt, men vi fik gået en tur i byen og Anne fik kigget på souvenirs, og det blev da også til et par stykker og en enkelt ny kjole. Byen var fuldt af de flottest diamant butikker, som lå side og side med $5 t-shirt butikkerne, en sjov blanding. Vi havde ikke helt fået nok bleer med, troede vi, så vi fandt et lille supermarked og købte det. 

Anne i souvenirbutik

Vi besluttede at gå tilbage til skibet, så vi også kunne nå at slappe af. Når man går ombord skal man lige have sit Sea Pass scannet, og derefter skal man igennem en sikkerhedskontrol ligesom når man skal med et fly.

Vi skulle også være klar til aftensmad kl. 18, hvor der denne aften var “Formel Dinning” i hovedrestaurant, så de anbefalede det pæne tøj. Så det forsøgte vi at trække i. Mange havde fundet deres finest gallakjoler og smykker frem, og var rigtigt stadset ud, og andre tog det mere afslappet med en god slidt polo. Igen fik vi serveret noget rigtig lækkert mad.

Det var sjovt at se hvordan folk også dansede pænt i deres fine tøj efter maden. Vi blev ikke oppe så længe, da vi var lidt trætte, og Sara var allerede faldet i søvn i klapvognen nede i restauranten. Da vi kom tilbage til kahytten havde de været og rede vores senge for anden gang i dag, og havde lavet et dyr ud af håndklædet på sengen.

Anne i sin nye kjole og med elefanthåndklædet.

Rasmus og pigerne blev i kahytten, og jeg gik op og hentede lidt drikkevarer og snacks til os, og tog et par billeder af Nassau by.

Vi sejlede fra Nassau kl. 23.30 mod Royal Caribbeans private ø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.