De havde ellers lovet noget kedeligt og gråt vejr for i dag, men vi stod op til helt blå himmel. Vi skulle være ude af hotellet kl. 10, og da vi allerede havde pakket det meste af tingene i går, var det ikke noget problem at blive færdige. Sara havde også vækket farmor og farfar så tidligt, at farfar var igang med at putte bisquit bollerne i ovnen. Vores fly afgår først kl. 20.15 i aften, og vi havde da også spurgt i receptionen igår, om vi kunne få lov at blive lidt længere. Det kunne vi godt, det ville bare koste $50 indtil kl. 14 eller $100 indtil kl. 16, så vi blev hurtigt enige om at vi sagtens kunne finde en bedre løsning. Det endte ikke nødvendigvis med at blive en billigere løsning vi fandt, men vi fik lidt mere ud af den. Vi havde nemlig stadig noget plads både fysisk og vægtmæssigt i vores kuffertere, så vi blev enige om at tilbringe dagen i det nærliggende Orlando Vineland Premium Outlet 4 km væk i retning mod lufthavnen.

Det lykkedes at få alle kufferterne ind, og enda med siddeplads til alle (6 sæder i alt)….. vi havde dog nær aldrig fået farfar ud fra det bagerste sæde igen. Han blev kunn nervøs en enkelt gang, hvor han selv kom til at lægge armen oveni den knap der kørte det sæde han sad på frem.  Vi kørte til Outlettet, parkere bilen, gik over og parkede mændene og de to børn ved legepladsen og ikke langt fra en Starbucks, og så gik Farmor og mig på shopping. Vi mødtes og spiste frokost, og derefter blev det også til lidt shopping til både Rasmus og Farfar. Ja, og så fik Anne da lige lidt flere sko i Skechers (1 par sandaler + 1 par kondisko med shopkins på til 325 kr i alt). Ud over at skoene i forvejen er billige derovre, så kan man i outlets’ene købe et par og få nr to par til halvpris.

Vi aftalte at mødes kl. 14.45, hvor vi skulle køre til lufthavnen, men inden det, ville vi lige i North Face butikken, og der kom vi lige forbi en sjov restaurant / bar, hvor farmor og farfar sad og drak endnu en margarita på Ford’s Garage. Anne og Sara ville heller blive ved dem, mens vi lige gik over i North Face. Da vi kom tilbage, gik vi samlet tilbage til bilen, fik alle mand probet ind og sat kurs mod lufthavnen.

Vi fik afleveret bilen, og blev nødt til at have hjælp af en porter igen, da vi havde i alt 14 stk bagage, Sara i en bæresele, samt en masse poser vi ikke havde fået pakket i kufferterne endnu. Det blev tilgengæld gjort helt henne ved lufthansa. Vi fik afleveret alle kufferterne og gik mod sikkerhedskontrollen. Farmor og Farfar havde fået “TSA Pre” (som åbenbart er noget man bliver tilfældigt udvalgt til), som betød af de næsten kunne gå lige igennem, og os med børn måtte pænt stå i kø og vente. Vores kø gik dog heldigvis rimelig hurtig, fordi vi havde fået valgt en kø, hvor vi bare skulle gå forbi en hund som ikke i ring – den ville åbenbart kunne lugte, hvis vi havde noget vi ikke måtte have med. Det betød også, at vi ikke skulle have noget op ad taskerne og i kasserne, hvilket var rigtig rart det vi ellers havde MANGE ting der skulle have været op. Kun vores termokande og vandflasker blev udtaget til ekstra kontrol.
Derefter hen og med et tog ud til den gateterminal hvor vi skulle flyve fra. Det passede med at det var ved at være aftensmadstid, så vi benyttede sidste chance til at gå på Outback.

Vi havde fået 2 pladser på række 43 (de samme som derover af) og 3 lige bagved på række 44. Rasmus gik dog op og spurgte, om det kunne lade sig gøre at få alle 3 pladser på række 43, da det også var der hvor vi kunne få en bassinet til Sara. Det lykkedes dem også til sidst, at få flyttet den franskmand der ellers skulle have siddet der med sine lange ben. Flyturen hjem gik rigtig fint. Sara faldt i søvn på Rasmus’ arm da vi lettede og sov indtil 45 før vi skulle lande. Da vi var godt oppe i luften, fik vi bassinetet og Rasmus kunne løfte hende der op i og sove. Anne sad ved vinduet, og vi havde aftalt med hende, at når aftensmaden var blevet serveret skulle hun sove. Hun startede med at se lidt på hendes personlige skærm, og på et tidspunkt spurgte hun, om vi ikke snart skulle have aftensmad. (for så kunne hun jo snart komme til at sove). Der var en tegnefilm hun gerne ville se, men den ville ikke loade, så jeg sagde til hende, at det nok var fordi at nu skulle store og små piger sover, og i stedet satte jeg noget musik på, og næsten med det samme lukkede hun øjnene og sov indtil vi skulle lande – kun afbrudt af et toiletbesøg.

Vi landede heldigvis til tiden i Frankfurt, så vi kunne nå det næste fly. Vi havde ca. 1 time til at skifte i, og da vi skulle gå et pænt stykke, varede det ikke længe fra vi kom til gaten ved flyet mod Billund, før vi begyndt boarding. Vi blev allesammen sendt ud i én bus, og kørt hen til flyveren (altså efter han havde fundet ud af at komme i gang med at køre igen).

Vi landede i Billund efter ca. 1 times flyvning. Vi gik til bagagebåndet hvor næsten alt vores bagage var kommet med hjem. Vores ene autostol og klapvognen var ikke nået at komme med videre fra Frankfurt, så det måtte vi lige have efterlyst inden vi kunne gå ud til Mormor og Morfar som ventede på os. Da Anne så Mormor og Morfar løb hun hen og gav dem et stort kram. Der var gensynsglæde. Så gik turen hjem ad, og da vi kom hjem stod Felix klar til at ønske os velkommen hjem.